21 juni, 2012

Cykelstørrelse

Cykelstørrelse

Når man skal vælge en ny cykel, er stelstørrelsen afgørende. De traditionelle anvendte angivelser af dækstørrelse, som stadig anvendes, giver ikke en indikation af cyklens faktiske størrelse.

cykelstørrelse

En cykelstørrelse måles fra overkanten af sadelrøret til midten af kranken og størrelsen angives i cm. Det er forholdsvis let at udregne sin stelstørrelse – Tag skoene af og mål længden mellem føder og skridt.

Cykelstørrelse – Racercykler og citybikes

For racercykler og citybikes, skal man gange den målte længde med 0,66 og læg 1,5 cm til resultatet.

Cykelstørrelse – Trekkingcykler

Da trekkingcykler ofte har en krank, der er placeret højere end på andre cykler, skal man her trække 2-3 cm fra resultatet.

Cykelstørrelse – Mountainbikes

Ved mountainbikes, skal man trække hele 10 cm fra det målte resultat, grundet cyklens særlige geometri.

Det er en god idé at udregne sin stelstørrelse, men det kan aldrig erstatte en prøvetur. Det er ligesom at købe et par nye sko, selv om man kender sin skostørrelse, er det ikke sikkert at skoene passer, da alle mennesker har forskellige bygningsformer.

To personer er aldrig 100 % ens, derfor skal stelstørrelser også bestemmes individuelt. Har man for eksempel en lang overkrop, er det ikke tilstrækkeligt at udregne sin stelstørrelse ud fra de ovenstående retningslinjer. Afstanden mellem sadel og styr (længden på cyklens overrør) bliver proportionalt større med stelstørrelsen, men hvis stelstørrelsen er beregnet på baggrund af benlængden, vil afstanden mellem styr og sadel måske være for kort, hvorfor man skal vælge en anden cykelstørrelse.

Selvom man har beregnet en korrekt stelstørrelse, skal cyklens styr og sadelhøjde finindstilles. Når man indstiller sadel og styr, skal man være særligt opmærksom på, at der findes minimumsindstiksdybder, som skal overholdes, ellers kan det resultere i styrt og skader.

GD Star Rating
loading...
Cykelstørrelse, 7.6 out of 10 based on 7 ratings

Leave a Reply