27 januar, 2012

Cykling året rundt

Er der noget bedre end at spænde hjelmen og sætte sig op på en cykel i tip-top stand? Lyden af et fuldstændigt nyt hjul, der spinner helt uden mislyde, de lækre, lækre uproblematiske gearskift og fornemmelsen af at et hele bare spiller sammen som én organisme? Og så at køre afsted på brede, tomme, tørre veje med en ordentlig asfalt, så man bare kan læne sig ned over det perfekt justerede racerstyr og give den gas.

cykel på landevejen
Den slags oplevelser får man ikke på en hvilken som helst cykel eller en citybike fra 90‘erne. Det skal virkelig være på en racer, der bygget af de rigtige dele og på den rigtige måde. Kulfibercyklerne er helt vilde at køre på, det burde alle cykelentusiaster virkelig unde sig selv at prøve mindst én gang – en racercykel til drengerøve.

Cykling om sommeren

Man får heller ikke den unikke cykeloplevelse hvornår – eller hvor som helst. I Danmark er det bedst om sommeren, eller faktisk helst maj-juli i en varm periode, hvor vejene er tørre selv tidligt om morgenen. Så gælder det om at finde nogle landeveje med ordentlig asfalt og helst uden trafik – to ting som sjovt nok meget sjældent falder sammen – men alle cykelryttere har deres favorit-træningsruter, selv om det ikke er altid de har lyst til at røbe dem. Der er bare noget særligt ved at have vejene for sig selv. Lidt som i “Palle alene i verden” møder “Den første mand på månen”. Det inspirerer til virkelig at komme ud over stepperne.

Og så skal vejret selvfølgelig være perfekt. Helst vindstille eller meget lidt vind, og så solopgang på en klar himmel. Det er på den slags sommermorgener, man kan regne med at nå sin tophastighed på en racercykel, og uanset dagsformen er det på den slags ture, man virkelig kan opleve den nærmest zen-agtige tilstand der opstår, når man bare kan blive ved og ved og der overhovedet ikke er nogen støj på linien mellem kroppens og cyklens arbejde. Det er bare helt ubetaleligt.

Cykling om vinteren

Om vinteren og efteråret skal man sydpå for at få de gode, tørre veje, og her er selvfølgelig også meget større muligheder for at indlægge bjergetaper. Man kan faktisk gøre ret meget ved sin form bare i løbet af sådan en uge i Alperne, og så er der nogle helt fantastiske naturoplevelser oveni. Det eneste minus er, at man er nødt til at tage bilen derned, med mindre man tør overlade sin cykel til et flyselskab. Tager man chancen og tager cyklen med som flybagage, skal den i hvert fald have et eftersyn og en opretning inden du er klar til at indtage Alperne.

GD Star Rating
loading...
Cykling året rundt, 9.0 out of 10 based on 1 rating

Leave a Reply