18 januar, 2012

Racercykler til fritid og motion

Mange går og drømmer om en super letvægts racercykel ala dem vi ser de professionelle ryttere sidder på, men det er for de fleste af os lidt ligegyldigt om cyklen vejer et kilo fra eller til. Vi skal som udgangspunkt altid kigge på flaskehalsen og hvis du har en standard racercykel, er den med garanti ikke flaskehalsen lige nu.

Jeg vil anbefale at man blot finder sig en standard racercykel og så fokusere på andre ting som kost, søvn, træningsøvelser og noget mere sjovt: gadgets.

Kosten

Det siger sig selv at vi skal have noget ordentligt brændstof når vi bruger vores muskler – arbejder man direkte med at opbygge muskler skal der den helt rigtige opbyggende kost til.
Generelt sørg for at spise rigtig godt med frugt og grønt – og skær ned på alt den kunstige glucose vi er blevet vænnet til at indtage i kæmpe mængder.

Jeg vil absolut anbefale at kigge lidt på Mads Bo Pedersen’s side High on Life, hvor han har en del rigtig gode forslag til at få indført en masse grønsager i sin kost, så en nem og smagfuld måde. Jeg er selv hoppet med på vognen og får en masse frisk grønt hver eneste dag nu, i frisk form. Det er radikalt anderledes end mit liv for bare et par måneder siden.
Du får et boost af energi af at drikke grønsager, velvære i maven og så får du fordelt din energiindtagelse over dagen meget nemmere – sukkeret her optages ofte langsomt.

Til energi drink, benytter jeg mig ofte af æblemost fra den lokale plantage – det smager fantastisk og giver et hurtigt boost af energi.
Sørg for at få fordelt dine måltider godt over dagen – og spise gerne mange gange, men mindre portioner.

Søvnen

Vil ikke skrive så meget om søvn, andet end at du skal sørge for at få den rigtige mængde – hverken for meget eller for lidt. Du kan fx benytte iPhone applikation Sleep Cycle der kan hjælpe dig med at vågne på det helt rigtige tidspunkt.

Træningsøvelser

Der vil komme en del på bloggen her om generelle træningsmetoder – det er ofte målet der styrer træningsformen både på og af cyklen.
Generelt vil jeg anbefale at du benytter 3 intervaller hvis du godt vil forbedre din nuværende form. For at skitse det kort så:
20 sekunders sprint, juster ned til 60 sekunders hurtig cykling, juster ned til 2 minutters let cyklen og få ro i benene igen. Start forfra.
Overdriv ikke denne form for træning, men vær bevidst om at den kan give en god fremgang – især hvis du føler at du står lidt stille i din fremgang.

Gadgets til racercyklen

Udover solbriller, pulsmåler så syntes jeg generelt min smartphone er noget af det fedeste at have med når jeg er ude – jeg tracker mine ture med Endomondo, har musik der passer til træningen og styrer mine intervaller – udover man har en livline hvis det nu skulle ende galt inde i en skov.

Håber du har fået et par gode tips og ideer til enten at komme i gang med noget nyt vedr. cyklingen og ikke blot fokuserer på at have den bedste racercykel, men kigger hele vejen rundt.

GD Star Rating
loading...
Racercykler til fritid og motion, 10.0 out of 10 based on 2 ratings

Leave a Reply